Typiske problemer og udfordringer med amning

Nogle gange kan amning desværre byde på en del udfordringer eller endda problemer. Jeg har samlet en liste med nogle af de gener, der typisk kan opstå i forbindelse med amning, og hvad man kan gøre ved dem.

Små børn har brug for at blive ammet ofte, eftersom de har en lille mavesæk, som tømmes ofte. Her kan du se en sød oversigt:

Generelle hverdagstips til dig, der ammer:

Fred og ro
Prøv at sørge for fred og ro, når du skal amme – især i starten, når barnet er lille, og amningen måske ikke rigtig er kommet i gang endnu. Forbered dig ved at slukke for lyden på mobiltelefonen, hente et glas vand, hvis du har brug for det, og sørge for, at der ikke er andre ting omkring jer, der kan distrahere. Det kan godt være svært, især hvis der er ældre søskende i hjemmet, som vil have opmærksomhed samtidig. Et godt kneb, som jeg fik af min kloge sundhedsplejerske, er at lave en speciel kasse med lidt legetøj, klippe-klistre-ting eller andet, som dit barn godt kan lide, og som kun tages frem, når lillebror eller lillesøster skal spise. Med lidt held vil det holde det ældre barn beskæftiget i et stykke tid, og kassen bliver ekstra spændende, fordi den ikke står fremme hele tiden.

Hvile
Hvile og afslapning fremmer mælkeproduktionen. Find ud af, hvad der er hvile for dig, og hvordan du bedst slapper af. Måske ved at høre lidt stille musik? Tage et varmt bad? Snuppe en lur? Sørg for at unde dig selv en kort stund for dig selv hver dag.

Hud mod hud
Guld værd for begge forældre – og naturligvis også for barnet. Lig gerne hud mod hud. Det fremmer også amningen. 😊

Ammestilling
Sørg for at få hjælp med at finde forskellige ammestillinger, så du kan amme bekvemt. Det er en smagssag, om man vil sidde eller ligge, men det kan være dejligt at have mulighed for at variere. Husk at have barnet tæt på dig, at føre barnet ind til brystet og ikke omvendt, og at du ikke skal være anspændt, mens du ammer.

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp med amningen, kan du kontakte din sundhedsplejerske og bede om hjælp.

Spændte bryster

Toggle content goes here, click edit button to change

Brysterne kan blive spændt, varme og ømme nogle dage efter fødslen, hvilket skyldes øget blodtilførsel, og at mælkeproduktionen er i gang. Nogle gange falder dette sammen med den såkaldte “tredjedagsgråd”, som i virkeligheden er et resultat af den enorme hormonomstilling, som moderen gennemgår efter fødslen, og som kan give grædeture og store humørsvingninger.

Brysterne kan også blive ømme og spændte på andre tidspunkter i amningsperioden, og i så fald skyldes det, at man producerer mere mælk, end barnet konsumerer. Det kan for eksempel være, når man trapper amningen ned, eller hvis det er et stykke tid siden, at barnet har spist.

Hævelsen går som regel over efter nogle dage, eller når trykket i brystet letter, fordi barnet ammer, eller man pumper modermælk ud.

Tips til, hvad du kan gøre:
– Amme oftere for at lette trykket.
– Anvende en behagelig og rummelig bh.
– Malke lidt mælk ud inden amningen, hvis barnet har svært ved at få fat om brystvorten, fordi brystet er hævet og ømt.
– Man kan også prøve at blødgøre brystet lidt ved at lægge fingrene i en halvcirkel omkring brystvorten og trykke lige ind mod brystet i cirka 1 minut. Det kan som regel mindske hævelsen og lindre smerten, lige inden man skal amme. Dette kaldes for et “C-greb”. Spørg din sundhedsplejerske, hvis du er usikker på, hvordan du skal gøre!

this text.

Lækkende bryster

Når du skal til at amme, kan der lække mælk fra begge bryster. Det skyldes, at uddrivelsesrefleksen udløses i begge bryster samtidig. Brysterne kan også lække mælk mellem amningerne, men det er forskelligt fra person til person, og nogle oplever slet ingen lækage.
Hvis man har lyst, kan man bruge en mælkeopsamler, som er en lille beholder, som mælken kan løbe ned i, så man kan gemme den. Hvis der ikke kommer så meget mælk ud, eller hvis der lækker mælk mellem amningerne, synes mange, at det er rart at anvende ammeindlæg, som absorberer mælkedråberne og beskytter tøjet. Husk at udskifte ammeindlæggene ofte for at undgå hudirritation.

MAM’s ammeindlæg har en høj sugeevne og er tynde og diskrete, så man nemt kan have dem i sin amme-bh. Du kan købe MAM’s ammeindlæg på apoteket og på mambaby.com

For lidt mælk

Toggle content goes here, click edit button to c

Det er ikke usædvanligt, at kvinder oplever, at de har for lidt mælk, eller at de er ved at løbe tør for mælk. Mælken kan aldrig forsvinde fra den ene dag til den næste, og langt de fleste kvinder kan godt producere nok mælk.

Derimod er der nogle ting, som du kan gøre, når du ammer, hvis du oplever, at du producerer mindre mælk.

– Sørg for at drikke meget vand. Du har brug for cirka en liter mere end normalt, når du ammer. Sørg også for at spise rigeligt med næringsrig mad. Det kræver ekstra energi at producere modermælk.
– Sørg for at hvile, og undgå at blive stresset. Stress og uro kan påvirke amningen.
– Det er en god idé at amme om natten, da det øger mælkeproduktionen. Der udsondres ekstra store mængder af det mælkedannende hormon prolaktin om natten.
– Lig gerne hud mod hud med barnet for at stimulere mælkeproduktion.
– Vær opmærksom på barnets signaler, og lad det ofte få brystet. Jo oftere barnet ammes, desto mere mælk dannes der.
– Hvis du er bekymret, kan du altid kontakte din sundhedsplejerske.

hange this text.

For meget mælk

En del mødre har masser af mælk. Det vil ofte være tilfældet lige efter fødslen, inden kroppen har fundet den “rigtige” mængde mælk. Hvis mængden ikke mindskes efter et stykke tid, kan man enten pumpe modermælk ud og opbevare den i køleskabet eller fryseren til et senere tidspunkt eller prøve at nøjes med kun at lægge barnet til ét bryst pr. måltid. For at lette på trykket i det andet bryst kan det være en god idé at pumpe lidt mælk ud.

Sår på brystvorterne

Det kan være utroligt smertefuldt at få sår på brystvorterne. De opstår som regel, fordi barnet ikke gaber stort nok eller ikke ligger lige ind mod brystet. Spørg gerne din sundhedsplejerske til råds, så du kan få rettet din ammestilling og få gode råd.
Her er nogle tips til at starte med:
– Lad barnet ligge tæt på brystet, og før barnet til brystet og ikke omvendt.
– Sørg for, at barnet har hele brystvorten og størstedelen af areola i munden, når det får mælk fra dit bryst.
– Hvis du vil have barnet til at slippe eller tage et nyt greb, kan du stoppe din (rene) lillefinger ind i mundvigen, så vakuummet brydes. Træk aldrig brystvorten ud af munden på barnet.
– Hold brysterne tørre mellem amningerne ved at lade brystvorten lufttørre, og skift ammeindlæg ofte, så det ikke ligger og er fugtigt.
– Vær omhyggelig med at vaske hænder, inden du ammer, og når/hvis du skal pumpe mælk ud, så du undgår infektioner.
– Smør gerne brysterne ind i modermælk, hver gang du har ammet, da mælken er antibakteriel.
– Start med at amme på den side, hvor du ikke har sår.
– Du kan eventuelt prøve med en ammebrik, men gør det i samråd med din sundhedsplejerske.

Mælkeknuder

Mælkeknuder er noget andet end spændte bryster og adskiller sig ved, at en eller flere mælkeledere stopper til, så mælken ikke kan komme ud. Ofte opstår mælkeknuder i et af brysterne og føles som hårde knuder, og generne kan opstå meget pludseligt. Brystet bliver varmt og rødt, og du kan få feber og føle dig sløj. Hvis du får mælkeknuder, er det vigtigt, at du søger hjælp, hvis det ikke bliver bedre. Vent ikke for længe, for så kan der opstå komplikationer.

Mælkeknuder kan skyldes flere ting, blandt andet: at der går for lang tid mellem amningerne, at barnet har et forkert greb om brystet, eller at du bruger en tætsiddende bh.

Tips til, hvad du kan gøre
– Forsøg at amme, da det hjælper, når barnet sutter.
– Sørg for, at barnet har et korrekt og godt greb.
– Start med at give barnet det ømme bryst, da barnet er mere sultent i starten og derfor sutter kraftigere. Det er den bedste måde at tømme brystet på. Skift gerne ammestilling, så brystet bliver tømt helt
– Spis og drik godt, og sørg for at hvile dig.
– Tag et varmt bad, eller læg en varm hvedepude på brystet, inden du ammer.

Seneste indlæg

Populære indlæg